Fra diesel-katastrofe til gaderæs: Historien om min første “Brian-bil”

Første bil: En dødsdømt Yaris

Min første bil var virkelig ikke noget at råbe hurra for. Jeg var lige ved at runde de 18 år, inden jeg fik min første bil. Det var en Toyota Yaris, og jeg må ærlig indrømme, at jeg nok heller ikke var rigtig interesseret i biler før bil nummer to men det kommer vi til. For bil nummer et holdt præcis 3 måneder! Og det var ikke fordi, at jeg var en dårlig bilist, at den gik i stykker. Den gik i stykker og blev skrottet, fordi jeg valgte at hælde diesel i en benzinbil. Da vi så skulle trække den over på værkstedet, ødelagde jeg hele frontkonstruktionen ligesom man ser i de der FailArmy-klip, hvor førstegangsejeren af en bil skal prøve at trække en bil. Det bliver 100% nævnt for denne indrømmelse, men nu er det på internettet resten af mit liv.

Mødet med “Brian” og gaderæs

Nok om bil nummer et. Nu skal vi nemlig videre i historien, for jeg endte så med at låne min forældres bil et par måneder. Under disse måneder gik jeg i skole frem og tilbage, men under mit skoleforløb mødte jeg en gut – som jeg vil beskrive, at hvis man tager definitionen af en “Brian”, så forklarer man ham ret godt. Så resten af historien bliver han også kaldt for Brian, for jeg har ikke spurgt ham om lov til at udgive hans navn, men dem jeg gik med dengang, ved lige præcis godt, hvem han er.